ESG står for Environmental (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (styring). Det er en ramme, der hjælper virksomheder med at vurdere og håndtere deres indvirkning på miljøet, deres sociale ansvar og deres ledelsespraksis. ESG er blevet en integreret del af moderne forretningsstrategier, da det ikke kun fremmer bæredygtighed, men også styrker virksomheders langsigtede succes.
Hos IT Huset er ESG ikke blot noget, vi rapporterer om. Det er en del af vores arbejde med at drive virksomhed på en ansvarlig og transparent måde. Vi arbejder løbende med vores påvirkning af miljøet og samfundet samt med ansvarlig ledelse og forretningspraksis.
Miljø (Environmental): Vi har implementeret grønne datacentre og anvender udelukkende vedvarende energi i vores drift. Ved at genbruge og opgradere hardware reducerer vi elektronisk affald og mindsker vores CO₂-aftryk. Desuden har vi investeret i elbiler og ladestationer for at fremme bæredygtig transport blandt vores medarbejdere.
Sociale Forhold (Social): Vi samarbejder med organisationer som Mind Your Own Business for at støtte unge i udsatte positioner. Internt fremmer vi en inkluderende kultur, hvor medarbejdernes trivsel og udvikling prioriteres gennem fleksible arbejdsforhold og sundhedsfremmende initiativer.
Ledelse (Governance): Vi sikrer gennemsigtighed i vores beslutningsprocesser og arbejder tæt sammen med leverandører, der deler vores værdier om ligestilling og social ansvarlighed. Vores ledelsesteam er dedikeret til kontinuerlig uddannelse inden for ESG for at sikre, at vi altid handler i overensstemmelse med de højeste etiske standarder.
Vi inviterer dig til at læse vores fulde ESG-rapport for at få et dybere indblik i vores initiativer og resultater. Sammen kan vi skabe en bæredygtig fremtid gennem ansvarlig teknologi.
Vi inviterer dig til at læse vores fulde ESG-rapport for at få et dybere indblik i vores initiativer og resultater. Sammen kan vi skabe en bæredygtig fremtid gennem ansvarlig teknologi.
Bæredygtighed skal ikke kun være noget vi taler om, det skal kunne mærkes i praksis og på daglig basis. Derfor har vi hos IT Huset fået godkendt vores near-term klimamål af Science Based Targets initiative (SBTi).
Near-term betyder, at vi forpligter os til konkrete CO₂-reduktioner
her og nu, og ikke alene i en fjern fremtid. Mere præcist har vi sat os det mål at reducere vores Scope 1 og 2-udledninger med 63 % inden 2030 sammenlignet med 2022.
Det handler blandt andet om at skifte til flere elektriske køretøjer, benytte 100 % grøn strøm og løbende arbejde med energieffektivisering i vores daglige arbejde, for at skabe bæredygtig IT-løsninger.
For os er det ikke blot et tal, men en naturlig del af, hvordan vi ønsker at drive virksomhed på til hverdag og i fremtiden.
Vores arbejde med klima og bæredygtighed stopper ikke i 2030. Hos IT Huset har vi en langsigtet ambition om at arbejde hen imod net-zero i 2050.
Net-zero betyder, at vi sigter mod at reducere vores samlede CO₂-udledninger med op til 90 % frem mod 2050. Det gælder både vores direkte og indirekte udledninger. Vi er bevidste om, at det er et højt sat mål, men vi mener samtidig, at det er vigtigt at sætte langsigtede ambitioner, der fungerer som en destination og viser den retning, vi ønsker at arbejde hen imod som virksomhed.
Det kræver løbende både store og små ændringer samt et tydeligt fokus på grønne løsninger, cirkulær IT og et tæt samarbejde med vores leverandører og kunder.
For os handler arbejdet hen imod net-zero først og fremmest om at skabe reelle og ansvarlige reduktioner frem for alene at kompensere for udledninger. Ambitionen er derfor en naturlig del af den måde, vi tænker forretning, ansvarlighed og fremtid på hos IT Huset.
Bæredygtighed og ansvarlige løsninger kræver stærke partnerskaber. Vi kan ikke gøre en forskel alene – det er i samarbejde med vores partnere, at vi skaber de største resultater.
Derfor har vi samlet et overblik over hver enkelt partner, så du som kunde kan se de bæredygtige initiativer, der allerede er implementeret, samt hvilke grønne tiltag der er på vej.
Transparens og innovation er nøglen til en mere bæredygtig fremtid, og vi er stolte af at arbejde sammen med aktører, der deler vores vision.
Et af IT Husets nyere samarbejder er med People Like Us – et socialt innovativt mikrobryggeri på Nørrebro, der brygger langt mere end bare øl.
Med en stærk mission om at skabe meningsfulde arbejdspladser og fællesskab for neurodivergente personer, viser People Like Us, hvordan forretning og socialt ansvar kan gå hånd i hånd.
Vi deler deres vision om at skabe plads og muligheder for alle, og har som en del af samarbejdet doneret brugte bærbare computere, som kan være med til at styrke deres hverdag og udvikling.
Det er et lille bidrag til en stor sag, og starten på et fælles engagement for inklusion, fællesskab og bæredygtige løsninger.
Hos IT Huset har vi et stærkt samarbejde med Mind Your Own Business (MYOB).
De skaber nye veje for drenge i udsatte positioner, ved at give dem muligheden for at starte deres egne mikrovirksomheder med støtte fra frivillige venturepiloter og erhvervslivet. Det er en indsats, vi i IT Huset aktivt bakker op om.
Vi bidrager med viden, ressourcer og IT-udstyr, der kan styrke drengenes digitale muligheder. Gennem vores hardware-initiativ indsamler og klargør vi brugt udstyr fra vores netværk, som overleveres til MYOB og får nyt liv i hænderne på unge med store idéer og potentiale.
Samarbejdet kombinerer socialt ansvar og bæredygtighed og giver flere unge chancen for fællesskab, læring og en stærkere fremtid.
Innovative løsninger med nærvær og bæredygtighed.
Hold dig opdateret med de seneste nyheder, innovative IT-løsninger og services fra IT Huset. Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev får du direkte adgang til tips om bæredygtig IT, trends i branchen og vores nyeste tiltag for grøn teknologi.